Omverden

Teglsten til facade og belægning bliver fremstillet af ler, der er brændt hårdt. Denne proces kræver store mængder energi, fordi brændingen sker ved en temperatur på den anden side af 1000 grader. Det forklarer aftrykket på kort sigt. I samarbejde med Transition, en ekstern bæredygtighedsrådgiver, har vi set på forskellige belægningstyper, når vi kigger længere frem. Vi sammenlignede vores tegl med natursten, asfalt og beton. Over 50 år havde naturstenene med størst sandsynlighed den laveste CO2-påvirkning. Men ser vi på udledningen for 100 og 150 år, er det derimod sandsynligt, at teglstenene har den mindste CO2-udledning.

Forklaringen er en kombination af to faktorer: Stenenes holdbarhed og det minimum af vedligehold, de kræver. Større vedligehold af de andre belægningstyper giver en øget CO2-påvirkning, mens stenenes påvirkning er den samme i 150 år. Sammenligningen er baseret på visse forudsætninger og udeladelser, da den bruger generisk data fra ÖKOBAUDAT og EPD’er på brancheniveau. Læs hele undersøgelsen her.

Når vi samarbejder med teglproducenter, følger vi en række principper. Leret skal så vidt muligt udgraves tæt ved produktionen. Og det skal ske på en måde, der respekterer naturen som fælles resurse. Det vil sige, at overjord og muldlag bliver lagt tilbage, efter leret er udvundet.

Dermed kan samme jord for eksempel danne grundlag for landbrug. Når leret bliver til klinker, udnytter vores producenter deres varmeforbrug to gange. De sender varmen retur, så den både tørrer de våde sten og går til selve brændingen. Og sker der en fejl med en sten, udnytter de materialet til en ny produktion.

Vi forpligter os til at lade vores materialer udleve hele deres livscyklus

Der er behov for, at vi i langt højere grad indtænker cirkularitet i bygge- og anlægsprocesserne. Vi skal genbruge og genanvende langt mere end hvad tilfældet er nu. I Harris har vi indført en take back løsning, hvor vi sørger for at vores tegl og klinker får muligheden for at leve længst muligt.

Der er ikke en løsning, der passer til enhver situation. Vi tilbyder derfor flere muligheder, for at udføre take back i praksis. I visse tilfælde vil det give mening at lade jer tage ansvar for recirkuleringen af materialerne og i andre tilfælde vil det være op til os, at sørge for at materialerne lever op til deres levetidspotentiale. Det vigtigste er, at vi sammen forpligter os til at tage os af materialerne, når de skal videre.

Hvad betyder take back?

Kort fortalt, er en take back løsning et system, hvor producenter eller leverandører hjemtager produkter for at anvende dem i nye projekter. For vores vedkommende, er der en lang række egenskaber, der gør, at tegl og klinker er lettere at integrere i en take back løsning end mange andre materialer.

Først og fremmest er det et naturmateriale fremstillet af ler. Der stilles derfor ikke store krav til dokumentation og sporing, da naturmaterialer, som udgangspunkt, ikke indeholder skadelige stoffer, hvilket er tilfældet for mange andre materialer i byggeriet.

Tegl og klinker er også kendetegnet ved at have en lang levetid og en god holdbarhed. Derfor kan de, i de fleste tilfælde, betragtes som legoklodser, der let kan tages op, flyttes og genplaceres til andre lokationer og projekter. Men det medfører også, at vi personligt skal forpligtige os til, at materialerne får muligheden for at udleve deres livscyklus, der ofte er langt over 100 år.

Der vil derfor være tilfælde, hvor en take back løsning udfolder sig langt ude i fremtiden. Ligesom den burde gøre. Men derfor skal vi ikke sky væk fra at påtage os ansvaret for recirkuleringen. I Harris tror vi nemlig på, at det et spørgsmål om at tage ansvar for en fremtid, vi endnu ikke ved, hvordan udarter sig.

Når I bestiller materialer ved os, forpligter vi os således sammen. Vi forpligter os, fordi vi kan - og fordi vi skal.